Abkonsel:

At skjule, skærme for lys o.l.

Aser:

Betegnelsen for den gudeslægt der regerer i Asgård.

Asgård:

Gudernes verden, hvor guderne bor.

Bajads:

It. baiazzo, forvansket for pagliaccio, egl. ‘stråsæk’ af paglia ‘strå’ klovn klædt som bondeknold i familie med Pjerrot, gøgler. Komisk figur på markeder, i cirkus og teater, en ofte aparte og højrøstet Dummepeter med platheder og taskenspillerkunster. Ruggero Leoncavallos opera 1892 Pagliacci (Bajadser Det Kongelige Teater 1895) fremstiller en sådan gøglertrup og det patetiske bag grimassen. Også hos Søren Kierkegaard (Diapsalmata 1843) opfatter publikum kun ‘masken’: ‘Det hændte paa et Teater, at der gik Ild i Kulisserne. Bajads kom for at underrette Publikum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der tro, at det er en Vits’.

Bifrost: 

En bro som skulle føre til de nordiske guders bolig Asgård. Regnbuen skulle angiveligt være en synliggørelse af broen.

Blegsotig:

Kedelig, trist, uden gennemslagskraft (som lider af blegsot = blodmangel)

Blót:

En rituel ofring og/eller en hyldest til guderne.

Blótmåltid:

Det måltid, de asatroende deler efter et blót.

Blåmænd:

Vikingernes betegnelse for negere, som de mødte på togter i Middelhavet.

Danelagen: 

Det nordengelske område, som i en længere periode af vikingetiden regnedes for en del af Danmark, hvorfor dansk lov var gældende.

Danegæld:

Penge som især den engelske kong Ethelred betalte vikingerne for at stoppe deres hærgen og plyndren. Reelt var der tale om gentagen pengeafpresning for enorme summer. Således måtte Ethelred i år 1009 betale 48.000 pund sølv (ca. 24 tons) til vikingehøvdingen Thorkel den Høje. Pengene blev indsamlet blandt engelske borgere som så slap for at blive udplyndret yderligere.

Drabant:

(af nty. dravant, af uvis opr.), oprindelig en fyrstes personlige vogter, som senere blev benævnt livgarde. I tiden 1571-1763 fandtes i Danmark en drabantgarde på 50 mand, der samtidig indgik som en del af hæren. Drabantsalen på Christiansborg, som fungerer som forgemak, har fået navn efter tilsvarende tidligere lokaliteter på de brændte slotte.

Drapa:

 (Af oldnord. drápa, vistnok afledt af dráp drab, egl. digt om kæmpebedrifter), stort lovprisningsdigt med omkvæd (stev).

Edda:

En samling digte og myter om den nordiske mytologi.

Einhejrer:

Krigere, der er faldet i ærefuld kamp og opsamlet af valkyrierne til at kæmpe og feste hver dag, indtil de skal kæmpe side om side med guderne ved ragnarok.

Ekskommunicere:

Lyse i band; udelukke fra den katolske kirke.

Fimbulvinteren:

Den lange hårde vinter, som går forud for verdens undergang.

Fjæle:

Gemme eller skjule ting eller hændelser mv.

Flanere:

Drive rundt og ingenting foretage sig. Slentre omkring.

Folkvang:

Frejas sal i Asgård som rummer halvdelen af de krigere, der er faldet i kamp.

Forvorpen:

Drillesyg, fræk, drillesyg på en ondskabsfuld måde

Fylgje:

Fylgje, i nordisk religion enten en dobbeltgænger i form af et dyr, der personificerer den enkelte persons karakteristika, eller en art slægtsbeskyttere i form af kvindelige væsener. Den individuelle fylgje erkendtes ofte i drømme.

Gode/Gydje:

Betegnelsen for den person, der står for blót og overgangsritualer. Gode er en generel betegnelse, mens Gydje er betegnelsen for en kvindelig ritualforretter.

Halsstarrig:

Fra tysk halsstarrig 'genstridig', sidste led afledt af starr 'stiv', egentlig 'som har stiv hals'
Skjul Betydning
Betydninger: Stædig; stivsindet - ORD I NÆRHEDEN: Stædig, stivsindet, dumstædig, halsstarrig, obsternasig, forstokket, konservativ, reaktionær, kontrær, påståelig, selvklog, rethaverisk, arg fanatisk, som besat, hooked, dogmatisk, doktrinær

Hov:

En sal eller bygning bygget til religiøse fejringer.

Håndfæstelse:

Et ritual, der sammenfletter to mennesker/familier. Også kaldet en vielse.

Interdikt:

Inden for den katolske kirke, den straf som indebærer forbud mod alle kirkelige handlinger, gudstjenester, (messelæsning), dåb, begravelser osv. Paven kan lyse interdikt over et land eller et område.

Mandsed:

Troskabsed, som en vasal aflagde til sin lensherre.

Midgård: 

Er i nordisk mytologi menneskenes verden. Her satte guderne menneskene så de kunne dyrke jorden og blive talrige. Men menneskene kom ud af kontrol og nu blander guderne sig ikke i deres gerninger. Midgård ligger, som navnet siger, i midten.

Over Midgård ligger Asgård som er gudernes (asernes) verden. Mod øst ligger Jotunheim som er jætternes hjem. I syd ligger Muspelheim, Ildjætternes land, som bliver styret af Surt. Mod nord ligger Niflheim, som er Isjætternes rige. Endelig mod vest ligger Vanaheim, den anden guderaces (Vanerne) hjem.

Mø: 

Norrønt mær, gotisk mawi oprindelig om ung, ugift kvinde, i løbet af middelalderen afløst af jomfru eller pige

Måg: 

Mandlig slægtning; især: mandlig person, med hvem man er kommet i slægt gennem ægteskab; svigerfader, svoger ell. svigersøn. 

Nornerne:

De tre skæbnegudinder Urd, Verdane og Skuld, der spinder menneskenes livstråde.

Ragnarok:

Samlet betegnelse for de hændelser der fører til fimbulvinteren, verdens undergang og genopstandelsen af en ny verden.

Valkyrie:

En gruppe kvindelige guder, som udpeger de krigere, der er værdige til at slås på Idasletten (red. hvor einhejrerne hver dag udkæmper deres drabelige slag0 som øvelse til Ragnarok).

Vaner:

En gudeslægt, ligesom aser. Disse er særligt knyttet til frugtbarhed. Blandt de mest kendte er Frej, Freja og Njord.

Vindbøjtel:

Person der hele tiden skifter standpunkt; opblæst person

Vætter:

Magter eller naturkræfter, der hører til lokalt i et område.

Aalgaard:

Gærde om græsmark.