Corfitz Ulfeldt til Ebbe Ulfeldt 26. januar 1644.

   Næst efter alle hilsener og tilbud om min ivrige tjenesgte:

 Den person ved navn Knus Stensen er afsendt til Sverrig, for der at udføre noget, som er magtpaaliggende, hvorfor min kære fætter vil skaffe ham sikkert over grænsen, ind i Sverrig, og han maa behandle ham vel, og love ham alt godt, hvis han opfører sig vel. Han er svensk, og man skal narre en skælm med en skælm. Naar han kommer tilbage igen, skal han ledsages herned igen, ikke som fange, men som en fri mand. Dog skal man sørge for, at naar han kommer igen og præsenterer sig i Christianstad, at han ikke omgaas med nogen og ikke taler med nogen undtagen guvernøren selv. Han maa ikke savne noget, nu da han drager ud, men behandles godt. Det er af vigtighed og væk ikke for megen opsigt om hans person.

Den evige bevare for Eder alle alt det, I holder af.

Min herre, deres meget hengivne tjener

Corfitz Ulfeldt                    

København den 26 jan. 1644

Hannibal Sehested til Otte Krag 4. marts 1645.

   Hr. Sekretær Krag.

Dette tjener alene til at erindre ham om vort forrige venskab, men forstærkes af min stadige beredvillige tjeneste og oprigtige hengiven-hed. Jeg tvivler ikke om, at han jo på sin side - endskønt jeg paa grund af min fraværelse fra hove ikke hidtil har kunnet vise det i gerninger - vil fortsætte og bevare sit gode venskab for mig, hvad Hr. Sekretær Krag nu ved denne lejlighed tydelig kan vise mod min søstersøn, nærværende Peder Juel, dersom han belejligst vilde hjælpe ham i hans hverv underdagnist at overlevere mine breve til Kgl. Majestæt. Deres forældres gode venskab forskylder også saadan tjeneste, og Hr. Sekretær Krag skal derved forpligte baade min svoger Erik Juel og mig samtgøre sig, min søstersøn tilbørlig forbunden og forbliver dog stadig.

Hr. Sekretær Krags tro, tjenstvillige ven

Hannibal Sehested                

Bahus den 4. marts 1645

Christen Thomesen Sehested til Mogens Arenfeld 26. august 1655

Kære Mogens Arenfeld, særdeles gode ven. Næst efter min venlige hilsen, taksigelse og imødekommenhed med hensyn til alt godt, giver jeg ham venligt til kende, at Magister Jens Ostenfeld ved forbøn og underdanigst ansøgning har bragt det så vidt, at hans Majestæt er nådigst tilfreds med, at den tiltale mod ham, som er befalet, maa henstaa, til hyldningen er forbi, og at han imidlertid skal beflitte sig paa at blive enig med dem af hans sognefolk der i byen, som han har levet i uenighed med, saa vilhans Majestætvidere naadigst erklære sig, hvad hans Majestæt har befalet at lade ham vide. Dersom han nu kunde fremme denne forligelse, saa der kunde blive nogen bedre rolighed i byen, da var det at ønske. Befaler ham hermed Gud den Almægtigste.

   København den 26. august 1655.

Christen Thomesen

egen hånd.       

Birgitte Gøye til Oluf Mouridsen Krognos 3. oktober 1556.

   ... Vil i høj grad raade og troligt formane dig til at holde dig fra den megen drik, du kan ikke tænke dig, hvor tidt din moder med sorg beklager dig, for vi ved vel, hvad skalde det vil gøre dig i fremtiden. Jeg kan nu ikke skrive mere til dig, men haaber, at du kommer hertil. Herluf og jeg kom hertil i aften og drager paa mandag til Erik Rosenkrantz' og Margrethe Børges datters bryllup. Der møder din moder. Herluf og jeg agter at blive i Lund i vinter, dersom du kommer den vej, at du da vil tale med os. Jeg vil nu have alt afsluttet. Herluf lader dig sige mange hundrede gode nætter. Jeg befaler dig den Almægtige Gud. Hans hellige engel være din ledsager. Min jomfru lader dig sige mange hundrede gode nætter. Skrevet i København lørdagen efter st. Mikkels dag 1556.

Birgitte Gøye.

Elsebe Krappe til Birgitte Gøye 24. oktober 1566.

... havde skrevet til ham og begærede lejde til den franske gesandt med kongen af Sverrigs breve til ham, hvad hr. Peder ikke turde nægte ham, men sendte ham et skriftligt lejde her til slottet, så ville han fremdeles med sine egne tjenere ledsage ham til kgl. Majestæt. Så lod hr. Peder nogle af sine svende ride til landegrænsen for at følge samme svenske sendebud hertil og lod straks om natten en af vore svende ride til Falkenberg efter franskmandens bud og lod ham hente hertil, så fulgtes de begge herfra i tirsdags til kgl. Majestæt. Og samme svenske sendebud mengte, at den svenske adel endelig ville have fred, og sagde også at, den gang Gregers Trudsen, kom op igen, da laa hr. Clas Åkesen og var smittet, og Gregers blev straks ligeledes smittet og døde, og Henneke Tornow døde også, og sagde, at Hr. Claus laa endnu, og der var kommet et hul i hans side under hans arm, og begynder nu først at sidde lidt op, og saa snart han kommer til kræfter, kommer han her til landet. Hr. Clas Christerson er død og Hr. Gustaf Olofson osv. Hjertenskære søster. Jeg kan heller ikke undlade at meddele dig, at vi igen har faaet brev fra kgl. Majestæt, at hans naade ingenlunde vil fritage Hr. Peder derfra, saa Gud gøre os i stand at bestride det. Jeg kan ikke skrive mere derom, men jeg skal vise mig som din hulde søster, saa længe jeg lever, og befaler dig den almægtige  Gud med sjæl og liv. Min hjertekære søster, gør vel og send min søster Mette Rosenkrantz dette brev.

   Datum Laholm den 24. oktober 1566.

Elsebe Krabbe.

Hr. Peder lader dig sige 1000 gode nætter, gør vel og skriv til mig, naar Du har bud, hvorledes Børge har det. Gud ved, hvor meget jeg sørger over mine sønner.

Karen Gyldenstierne til Birgitte Bølle 18. marts 15

... at du vilde lade mig vide, om den Holsten-rejse skal foregå med det første, dersom det skulle ske, saa jeg gerne, at det kunne gaa for sig, fordi Holger skal med. Jeg ville gerne have ham hjemme i sommer, for aarsagers skyld, som jeg ikke kan skrive. Lad mig nu det vide, som jeg tiltror dig. Jeg gør altid gerne, hvad du kan være tjent med. Vil hermed have dig Gud Almægtigste befalet, med helsyn til sjæl og liv alt, hvad er dig kært. Gør vel og sig Christoffer 1000 gode nætter på mine vegne. Fra søndag før midfaste aar 1571.

Karen Holger Rosenkrantz

egen haand              

Anne Hardenberg til Birgitte Gøye 31. januar 1572.

  ... Jeg lod hendes nåde mærke mit hjerte i den sag, men hendes nåde lovede mig bestemt, at der ikke skAnders ulle komme noget ud om det, Anders Bing er kommet tilbage, saa brylluppet bliver nu fastsat i Kolding, hvornår det skal være. De drager derfra idag. Vil I nu gøre saa vel og skrive til mig med dette bud, hvorledes det gaar eder, og om I har faaet alle de breve, jeg har skrevet til eder, og hvorledes det gaar eder, og om i har talt med min broder, Jacob Ulfeldt har lovet mig, at hans eget bud skal bringe mig eders brev. Hvad i end lader ham faa, at i også vil skrive til mig, hvor snart i venter at komme her til landet. Min allerkæreste faster. Gud ved at jeg af hele mit hjerte længes efter Eder, og længes nu så meget, indtil jeg faar skrivelse fra Eder igen. Jeg lod også forhøre ved Hans Skovgaard, hvorledes jeg skulle forholde mig i forhold til de perler og smykker, da lod han sige mig, at jeg skulde beholde dem, og undte mig dem gerne, selv om det var meget. Jeg beder Eder nu og altid, min kære faster, være den almægtigste, evige Gud befalet, han spare g bevare Eder fra alt ondt, både med hensyn til sjæl og liv, og unde os at mødes snart og glade. Gud ved, at jeg er så glad og rolig i mit hjerte, som jeg ikke har været i mange aar. Skrevet på Hvedholm torsdag før kyndelmisse.

A. H.

Lisbeth Huitfeldt til Birgitte Gøye 31. maj 1573.

   ... og kan heller ikke skrive til Eder, hvor stærkt jeg længes efter Eder. Gud Almægtigste give, at jeg maa træffe Eder rask og glad i Gudsfrygt, naar det er hans gode vilje, og han vil føje tiden. Min allerkæreste moster, jeg vil nu ikke længere ulejlige Eder med denne min ringe skrivelse, men vil ganske ydmygt bede Eder om, at I ikke vil tage mig min korte og daarlige skrivelse ilde op, fordi jeg ikke kan skrive saa godt, som jeg burde, og I havde fortjent af mig. Dog skal Gud vide at det er min vilje, at hvis det stod i min magt, og jeg kunde gøre noget, I kunde være tjent med, da skulde jeg være saa villig dertil som for min kødelige moder, som det jo er min pligt. Det skal Gud Almægtigste vide, hvem jeg nu og altid vil have Eder befalet. Han spare og bevare Eders helbred og sundhed vel. Min moder lader Eder hilse med mange tusind gode nætter. Datum Lilø den 31. maj 1573.

                                                                                                                                                         Lisbeth Huitfeldt

Beate Bille til Birgitte Gøye 6. marts 1574.

   ... Jeg var på Frederiksborg og talte med Kgl. Majestæt om nogle anliggender, som var mig magtpaaliggende. Gud være lovet at jeg fig gode svar af hans naade. Derefter agtede jeg mig til Næstved til dig. Så turde jeg ikke blive derovre saa længe, fordi jeg frygtede, at isen skulle komme løs, saa jeg ikke skulle kunne komme tilbage igen, for drivis. Kære søster. Saa vil jeg ikke længere opholde dig med denne min skrivelse, men du skal alle mine dage finde, at jeg er din trofaste søster, og vil hermed nu og altid, med sjæl og liv den Almægtigste Gud befalet. Han unde os snart at mødes raske og glade. Gør vel og sig dine jomfruer hundrede tusind gode nætter, og glem ikke min datter jomfru Birgitte, men sig også hende mange hundrede tusinde gode nætter. Mine sønner Tyge og Jørgen lader sige baade dig og dine jomfruer mange hundrede tusinde gode nætter. Fra Knudstrup den 6. marts 1574.

Beate Bille.

Inger Oxe til Birgitte Bølle 14. december 1574.

   ... du skal altid finde, at jeg er din kære trofaste søster, som du ikke skal tvivle paa. Den vide Gud Almægtigste, som jeg altid vil have dig befalet, at du længe må bevare din sundhed med megen lykke og velfærd, både hvad sjæl og liv angår. Jeg beder dig meget, min aller-kæreste søster, at du ikke vil tage mig min korte skrivelse ilde op. Er skrivelsen kort, da er meningen god, det kan du sikkert stole paa, og jeg beder dig meget, at du vil have den ulejlighed at sigemdin morbroder og dine jomfruer hundrede tusind gode nætter, og jeg ønsker dig selv hundrede tusind gode nætter min allerkæreste søster. Datum Skanderborg den 14. december aar 1574.

Med hast.

Inger Oxe

Mette Rosenkrantz til Inger Oxe 9. juli 1578.

   ... det var, som Gud ved, ikke undladt af nogen ond vilje eller for umagens skyld. Min kære søster. Det er mig kært, at du er kommet her til landsdelen, og som du meddeler i din gode skrivelse, at du vil komme hid til mig nu paa fredag og da overgive mig mine penge og ligeledes udtage det skrin med de breve, som er indsat i brevkammeret, da er dit komme mig rigtig kært, og du skal være rigtig velkom-men, saa længe jeg lever, og Gud under mig naade, og jeg vil nu ikke længer besvære dig med denne skrivelse, eftersom jeg nu saa snart kommer til at tale med dig. Vil alle mine dage godvillig og gerne gøre, hvad dig er kært. Det vide Gud, som jeg nu og altid vil have dig befalet, at du længe maa bevare din sundhed med mange gode nætter, som jeg ønsker dig og din søster. Fra Gissenfeld med hast 9. dag juli 1578.

Mette Rosenkrantz

egen haand.     

Lisbeth Bryske til Christian Friis til Kragerup 4. oktober 1623.

 Min venligste hilsen nu og altid sendt med Gud vor Herre. Kære hr. Christian Friis og broder. Gud være nu og altid hos dig og bevare dig fra alt ondt, som kan være dig skadelig, hvad enten det angår sjæl eller liv. Jeg takker dig venligt og meget for alt godt, som du altid har gjort og bevist mig, hvad du altid skal finde mig villig til at gengælde. Kære hr. Christian Friis og kære hr. kansler. Jeg kan ikke undade venligt, at vi er foranlediget, paa grund af adskillige kautioner, som baade Henriks fader Knud Bille og min fader Ejler Bryske og min morbroder Ove Lunge, har paataget sig, og vi frygter, at mange skal fornægte deres haand og segl, i en tid saa ... vi maatte faa samme proklama, og den, som skal være tysk, maatte være baade under Kgl. Majestæts haand og segl og under Fyrsten af Holstens. Kære hr. kansler, jeg beder dig meget, at du ikke tager mig det ilde op, at jeg så dristig besværer dig. Jeg er i høj grad foranlediget dertil af de mange bekymringer, som truer os. Gud ved, agt jeg gerne vil tjene dig paa de maader jeg kan, og vil nu ikke længere opholde dig med denne min skrivelse, men vil befale dig Gud med mange gode nætter, som jeg ønsker dig og Barbara og Eders børn. Fra Odense den 4. oktober 1623.

Lisbeth Bryske

egen haand   

Thale Ulfstand til Otte Krag 1645.

   Min hjertekære broder. Guds velsignelse bevare dig i tid og evighed. Amen. Min hjertekære broder. Den vaabenbog sender jeg dig og stoler på dig som vor ven, at den ikke kommer noget til, og at vi snart maa faa den igen. Har du noget at meddele mig igen, saa gør saa vel at laane mig det. Du skal faa det igen uskadt. Herman Krag fortalte mig, at han mente, at du havde en bog at afskrive, og tænk på min gode mand, som jeg tiltror dig. Jeg befaler dig den trofaste Gud. Fra Malmø med hast. Tirsdagen 1645.

Thale Ulfstand

egen haand  

Jeg fik ikke at vide før lige nu, at Henrik Lindenov ville over. Farvel. Gud sende os fred. Amen.

Birgitte Thott til Kongen 16. juli 1660.

   ... græs til nogle faa stykker kvæg her ved stedet bevilges, alt sammen uden at det i nogen maade kan være akademiet til skade og dog være mig til stor hjælp, hvorfor jeg også forventer Eders Kgl. Majestæts milde svar på denne min underdaniske og ydmyge begæring. Jeg vil til gengæld vende mig til Gud med bønner, at han rundelige vil belønne Eders Kgl. Majestæt og kongelig hus for saadan naade med timelig og evig velsignelse, og styrke Eders Majestæts trone for børn og efterkommere i mange led. Det ønsker

Eder Kgl. Majestæts     

ydmygeste, underdanigste og

pligtskyldigste undersaat  

Birgitte Thott         

Sorø den 16. juli 1660

Paategning af Jørgen Rosenkrants

Den højædle dame, Fru. Birgitte Thott, saa ædel paa grund af hendes høje lærdom, som hendes fornemme byrd, blandt hendes køn et sjældent eksempel, og i Danmark uden lige med hensyn til lærdom, har gjort sig saa vel fortjent af studier, at det ikke var ubilligt om man samtykkede i denne hendes ringe begæring.