Begyndelsen og slutningen af  brev fra Esge Bille til hans hustru Sofie Krummedige 7. oktober 1524. Brevet fortæller om forholdene på Gulland.

Brevet:

Først en husbondelig hilsen altid sendt med Vorherre. Kære hustru, du skal vide, at jeg er karsk og sund. Gud den almægtige unde mig den glæde at spørge de samme tidender med hensyn til dig. Kære Sofie, du skal vide, at nu i onsdags, da brød hr. Berner og de svenske lejetropper her foran Visby op og drog afsted til Västergarn til Skæret og derfra staks ud af landet. Så snart min herres skibe kommer fra København, vil vi straks komme hjem med Guds hjælp, og hr. Søren kommer straks med. Derfor beder jeg dig, at du skriver til din fader, 

at han vil hjælpe til, at de skibe snart måtte komme, hvis ikke er løbet ud...

   Hermed være du den almægtige Gud og værdige moder, og sankte Anna selvtredie. De unde mig den glæde og husvalelse at finde dig og mine børn karske og sunde. Gør vel og sig din fader og moder tusind gode nætter og bed dem ikke tage mig det ilde op, at jeg ikke har 

skrevet til dem. Fra Visborg sancte Birgittes dag 1524.

Esge Bille

Peder Skram til Mogens Gyldenstierne 2. april 1532.

Venlig og kærlig hilsen altid sendt med Gud. Kære Mogens. Vi vilde gerne have undsat dig, hvis der havde været lejlighed dertil for is og andre vigtige årsager. Som du selv siger, kan vi ikke hugge vaage i isen, for den er saare stærk, og ikke arbejde os gennem isen uden ubodelig skade. Da må du vide, at vi har taget Kong Krestens (Christian 2) skibe og har mange fanger, og vi vil sende samme fanger hjem med nogle skibe, og den anden flåde løber ud 14 dage efter paaske, og vi vil vente saa længe mellem Skagen og Lindenæs, at den anden flåde kommer med kongelig Majestæts krigsfolk. Det allersnareste de kommer, og vandet bliver aabent, da vil vi visselig komme og undsætte dig på min ære og tro og love, og beder dig ligeledes, at du vil spare dine folk eller andet, før vi kommer til. Kære Mogens, jeg ved ikke andet for øjeblikket at skrive dig til, men forlad dig sikkert på, hvad jeg har skrevet til dig, jeg vil altid gerne gøre, hvad der kan være dig til vilje og tjeneste. Hermed være du Gud almægtigste befalet. Skrevet foran Oslo tirsdag i paaske helligdage Guds aar 1532.

Peder Skram

Otte Krumpen til Esge Bille 5. september 1535

Venlig og Kærlig hilsen altid sendt med Vorherre. Kære Esge Bille, særdeles gode ven. Jeg takker dig kærligt og gerne for alt godt, som du har vist mig, og særlig for din kære skrivelse, gode tilbud, trøst og husvalelse, som du sidst skrev til mig, og som du altid skal finde mig villig til at fortjene og gengælde. Kære Eske, jeg ved nu intet yderligere særligt at skrive til dig, men Gud give snart en god fred, så alt måtte komme i god gænge, og unde os at mødes glade. Hermed være du Gud den Almægtige til evig tid befalet. Skrevet på Lupitz på søndagen næst efter St. Egedius dag 1535.

Otte Krumpen, Ridder

Kære Esge. Din svend Mikkel Brusborg sendte mig en byttepenning. Jeg beder dig derfor kærligt, at du vil takke ham meget på mine vegne, og sige ham, at når Gud vil gøre mig rig, skal han få en byttepenning hos mig igen.

Stygge Krumpen til Knud Rud 25. juli 1542

Sin kærlige hilsen med Gud. Kære hr. Knud, frænde og særdeles gode ven. Jeg takker eder rigtig meget for alt godt og særlig, at I  viste eder så velvillig over for mig med at garantere og indestaa for mig og besegle, hvad jeg uden al tvivl, som det er en ærlig adelsmands pligt, vil holde eder skadesløs for, og hvad yderligere hjælp i skulde begære af mig, vil jeg gerne yde eder efter eders vilje. Jeg takker eder hjertelig fordenne eders store velgerning og vil med alle mine venner altid gerne gengælde, fortjene og lønne det. Jeg befaler eder Gud den Almægtigste. Sig eders kære hustru og børn mange gode nætter. Skrevet paa Højbygaard St. Jacobs dag 1542.

Stygge Krumpen

egen hånd

Otte Rud til Peder Rud 14. april 1558

...Hav selv 1000 gode nætter min hjertekære broder. Fra København torsdagen efter paaske 1558.

Otte Rud

   Nye tidender ved jeg ikke at skrive andet, end at Kgl. Majestæt er meget svag, og i tirsdags blev unge Eskild Gøye og Jomfru Sibylle Gyldenstierne gift i Riddersalen, og har jeg nu afsluttet min kvittance.

   Kære Peder Rud og kære broder. Jeg giver dig venligt til kende, at der nu afgår breve fra Kancelliet, til dem hjemme, som skal til skibs, således lydende, at de skal blive hjemme nu, indtil de får yderligere bud, og da at være rede både med folk og fødevarer.

Johan Friis til Mogens Gyldenstierne 28. marts 1559.

   ...og en stempelgravør, og der skal intet forandres på mønten, hverken våben, titel, bogstaver eller andet, undtagen navnet; hvor der står Christian, skal sættes Frederik, og datoen skal også sættes, og de skal have samme lødighed, som andre Markstykker har. Du vil nu aftale det med møntmesteren. Nye tidender er her mange af, således at noget skal være i gære mod min nådigste herre prinsen og riget, og samme tidender kommer fra mere end et sted. Du må have god agt på alt og være stille med det,  Du skal få yderligere besked. Og hermed vil jeg befale dig Gud. Skrevet Aarhus tredie paaskedag år 1559.

Johan Friis til Hesselager.

Herluf Trolle til hans hustru Birgitte Gøye 6.-7. juni 1565

Min hjerteallerkæreste Birgitte. Gud vor Herre Jesu Christi Fader ham være lov og tak til evig tid for sin store beskærmelse, Amen. Hjertekære Birgitte. Nu i mandags da var vi slag med de Svenske. Jeg kom midt ind i deres flaade og gjorde dem stor skade og fik ogsaa , så der var lidet vundet paa nogen side. Jeg mistede meget folk og blev også selv saaret i min arm og i mit laar, det vil dog ikke skade mig, Gud være lovet. Henrik Gyldenstierne fik skudt et stykke af sin hæl, saa han maa helt holde sengen, ellers har vore herremænd ikke lidt nogen skade. Jeg forfølger de svenske ... Hermed vil jeg befale dig og vort hele hus i Guds beskærmelse. Fra Kgl. Majestæts Admiralskib Jægermesteren. Onsdag den 6. juni 1565.

Herluf Trolle

Forstander for Adelens

frie Skole Herlufsholm,

din hjertekære Husbond.

Peder Oxe til Birgitte Gøye 9. april 1574

Kære Birgitte og kære moster. Gud bevare dig fra alt ondt. Jeg sender den buk, en fjerding Østers og 3 harer, du vil tage til takke med dem. Jeg venter, at disse østers skulde være lige saa gode som dem, du fik sidst. Jeg har ogsaa læst Fru Helvigs brev, som hun skriver til dig. Min spådom var helt rigtig i Egespær, at hun ikke gjorde noget ud af det. Rigens Kansler var hos kgl. Majestæt, blandt andet kom Jørgen Marsvins sag om din forfølgelse til laas også for, da har kgl. Majestæt sagt, at Jørgen ingen ret havde, med mange flere ord, som er blevet mig fortalt. Jeg vil have bud efter Ejler Grubbe, saa vil jeg skrive dig al videre besked, og hvad jeg kan gøre, som du kan være tjent med, gør jeg gerne og vil befale dig Gud. Han spare dig længe sund. Fra Vordingborg langfredag 1574.

Peder Oxe.

Tyge Brahe til universitets rektor 21. maj 1577

Vær hilsede højtærede hr. Rektor, og højberømte mænd, ærværdige proffesorer ved Københavns universitet. Jeg takker ærbødigst eder alle og hver især, fordi I i fuld endrægtighed, tilskyndet af eders enestående godhed, ikke har taget i betænkning at hædre mig - som ikke ventede mig noget saadant af eder - med rektorværdigheden at udvælge mig som styrer, af den lærde repuplin det nærmest følgende år, men bortset fra, at jeg må erkende, at jeg er lidet skikket til at beklæde så stort et embede på værdig måde ....

   Den algode og evige Gud, al videnskabs og sandheds ophav, bevare i sin mildhed Eder og eders studier, længe til sin ære og de almenes nytte. Lev vel. Givet på øen Hven 21 maj Aar 1577.

Store og udmærkede mæne, eders højtelskende

Tyge Brahe.

Arild Huitfeldt til Christoffer Walkendorff 3. februar 1579.

Kære Christoffer Walkendorff, frænde og særdeles gode ven. Næst efter at takke og tilbyde min villige tjeneste for alt godt giver jeg dig venligst at vide, ; at kgl. Majestæt, min nådigste herre, begærer, at du straks ufortøvet med et særligt, pludseligt bud vil sende hid en lille bog,  hans nåde overgav dig sidst, som hedder Pfalzgrevens Bekendelse, hvad jeg efter hans Majestæts vilje ikke har kunnet undlade dig. Yderligere sender jeg dig kongl. Majestæts brev til Tyge Brahe Ottesen om at stille den unge herres Horoskop (Senere Chr. 4) så det kan

sendes til ham. Simon Surbecks borgmesterbrev skal jeg give dig tilbage, ligeledes det færøske brev i løbet af den dag eller to. Og jeg vil herfra afsende de breve om skibstømmermænd og savskærere til lensmændene efter din optegnelse.

   Ved intet nyt andet, end at bisperne af Mainz og Køln med andre af kejserens sendebud forhandler om fred i Nederlandene og er forsamlet i Køln. I Wien er der over byen set et himmeltegn, en stor mand med et sort kyrads og al sin rustning. Gud afvende al ond betydning. Ham vil jeg nu og altid have dig befalet. Fra Koldinghus 3. februar Aar 79.

A. Huitfeldt

Christoffer Walkendorff til Erik Walkendorff 26. oktober 1587

.... og han var meget vred.

    Min kære gode broder. Nu har du det afkald hos dig, som blev lavet her i byen. Vil du være saa god at unde mig en kopi deraf eller også nu med dette bud skrive til mig, hvad aar det er lavet her i byen, og hvad dag det er dateret, da gør du vel. Min kære gode broder, hermed

vil jeg have dig Gud den almægtigste befalet med liv og sjæl og mig med Guds milde frygt og venskab. København 26. oktober 87.

C. Walkendorff.

Niels Kaas til Christoffer Walkendorff  6. november 1587.

   Kære Christoffer, særdeles gode ven. Gud almægtigste være altid med dig bevare dig fra alt ondt og hav så saa megen ære og tak for alt godt og i særdeleshed for din gode skrivelse. Jeg må bekende, at jeg godt kunne lide, at Danzigerne maatte faa nogen belønning for deres gode vilje, haaber også, at deres hensigt ikke alene gaar ud paa penge. Er det sikkert, at Hr. Sigismund er kommet tilbage til Sverrig, da vil de også slaa fejl, at han bliver konge i Polen, men jeg kan tænke, at han vil blive liggende der og lade sin søster rejseud. Jeg har nu været 5 nætter her på Tirsbæk vel skiftet mellem min morbroders hustru og hans børn. Vi har ingen andre tidender end de gamle; naar noget sker, skal du faa det at vide. Jeg gør altid gerne, hvad du kan være tjent med, og vil have dig Gud Almægtigste befalet. Fra Tirsbæk den 6. november 1587.

Niels Kaas

Christian Friis til Borreby til Jacob Rosenkrantz 19. december 1607.

Min venligste hilsen sendt med Gud. Kære Jacob Rosenkrantz og kære svoger. Gud Almægtigste være altid hos dig og hav tak for alt godt. Du skal finde, at jeg er din ven og broder i alle måder, hvor jeg kan vise dig tjeneste. Jeg giver dig venligst at vide, at kgl. Majestæt vil gøre forandring med Aggershus Len førstkommende Philip Jacobi dag. Saa er hans Majestæts vilje, at du skulde paatage dig samme len og statholders embede, har også naadigst befalet mig at tilskrive dig det. Jeg beder dig derfor, at du med dette nærværende bud tatholders  bud vil udtale dig herom, saa hans Majestæt kan vide sig sikker deri. Du skal ikke aabenbare det for noget menneske, ikke heller din egen hustru, fordi det skal holdes stille til henimod tiden. Gud Almægtigste befaler jeg dig. Fra København den 19. Dec. 1607.

Seddel:

Jeg raader dig afgjort, at du ikke afslaar kgl. Majestæts naadigste begæring, men paatager dig forskrevne statholders bestilling i Guds navn. 1. Det er en anselig og nyttig stilling. 2. Du kan tjene dit fædrene rige, det er du pligtig til at gøre. 3. Skulle du afslaa det, da kan det formodes, at utilfredshed og unaade vil følge efter. 4. Det er en tjeneste, som man kan komme fra igen paa en lempelig maade, naar man har været der 5 eller 6 aar. Naar du skriver til mig igen, da skal du højlig takke hans Majestæt for slig anmodning, og der skal slet intet staa i brevet uden det, som kan læses for hans majestæt ord for ord. Vil du ellers skrive til mig, da skal det være et bybrev. Levvel.

Din gode ven

C. F. med egen haand.