Svend Povlsen (Gøngehøvdingen): Brev til Frederik III vedr. svenskernes henrettelse af en dansk friskytte - Ærlige og redelige danske mænd - tro indtil døden med liv og blod 1. januar 1661.

Stormægtigste højbårne fyrste
Allernådigste herre og konge.

Efter Eders Kongelige Majestæts nådigste ordre og befaling, samt derom medgivne kongelige emissionsbrev, almuen til fjendens afbræk udi Sjælland at rejse og forsamle, der jeg den 22. august 1658 af E. K. M. nådigst blev udkommanderet, hvilket jeg også med højeste iver og vindskibelighed har ladet mig være angelegen underdanigst at efterkomme. Og alligevel  jeg en del kapabel mandskab på en kort tid til veje bragt, hvormed jeg også fjenden, imens jeg kunne blotte mig der udi landet, adskilligt og mærkeligt afbræk gjort har, så er der dog fundet nogle, som har perturberet min gode intention og ligesom gjort sig afspændige fra den gode gamle huldskab og mandskab [tro tjeneste]. Og i synderlighed der jeg udi mit kompagni hvervet og overkommet  en god ærlig, tro dansk karl [eene goed erlig, throe dansch Karll] ved navn Laurids Henningsen, hvilken var alle vegne meget velbekendt udi Sjælland, som og ikke lod sig fortryde ved nat og dag at rejse omkring udi landet mig ikke alene god kundskabs rekognoscering at føre, men endogså en del mandskab mig at tilbringe og forskaffe. Denne tro, ærlige karl er omsider forræderisk forkundskabet [spejdet/afsløret] og bragt udi de grumme fjenders hænder ved en del uoprigtige sjællandsfarers angivelse, at have været med snaphaner og rejst for mig omkring landet med oprørske breve, hvilket provsten udi Snidtssrød M: Albret, tillige med adskillige andres vidnesbyrd, godvilligt, aldeles utvungent og uden nogen tilgivet kald og varsel, de svenske til vilje, på ham så ganske ukristelig måde bekendt [vidnet] har. Hvor udover de også har tilvejebragt, at nogle tiltagne ugudelige domsmænd efter fjendens protestation har ham dømt efter derom medfølgende dom videre udvisning og indhold, hvorefter han og ynkeligen ved Turebyegaard er blevet henrettet og lagt på stejler. Anråber derfor E.K.M. på det allerunderdanigste,  at E.M.s nådigste befaling måtte udgå til E.K.Ms. befalingsmand over samme område, at forne ærlige martyr måtte igen af stejlen blive nedtagen og lagt udi kristen jord, hvilket de utro mennesker, som ham udi sin tro, velmente tjeneste mod E.K.M. så ynkeligen har forrådt og fordømt, til straf selv burde at gøre med provstens og dommerens nærværelse og tilhjælp, og til en straf selv ned igen af stejlen at tage og hæderligen begrave, som han i levende live, på hans veje at tale , vel fortjent har. Om samme sammenrottede parti ellers i andre måde, for slig hans forsmædelige dødshævn og straf, kunne fri blive, hvor udi jeg underdanigst formoder E.K.M. nådigste vilje og bønhøring, det Gud allernådigst vil anse og rigeligt belønne. Og jeg med alle redelige, tro danske mænd [alle redelige, troe, dansche Mend] forblive indtil døden, med liv og blod.

 

Hafniæ, den 1. januar 1661.
E.K.M.
Aller underdanigste, troligtigste tjener
Svend Povlsen. Kaptajn.